7 gode tips til at falde i søvn hurtigt

De fleste af os oplever det nogle gange – men nogle oftere end andre; det er simpelthen bare umuligt at falde i søvn! Der kan være mange grunde til, at du ikke kan falde i søvn, når du gerne vil. Nogle ligger måske og spekulerer over, hvad der er sket i løbet af dagen. Andre kæmper måske med masser af bekymringer, som bare ikke vil slippe hjernen, når man endelig skal sove.

Det kan være utrolig forstyrrende og frustrerende, når man ikke kan falde i søvn om aftenen. Og måske stiller du tit dig selv spørgsmålet: ”Hvordan falder man hurtigt i søvn?” – uden helt at kunne svare på det. Heldigvis er der flere ting, som du selv kan gøre for at gøre det lettere at falde i søvn på de rigtige tidspunkter. Og de gode tricks til at falde i søvn vil vi dele med dig herunder, hvor vi giver dig syv tips til at falde i søvn.

1. Slip de dårlige tanker

Hvis du først ligger i sengen og frygter, at du ikke kan falde i søvn, kan den frygt nemt i sig selv gøre det endnu sværere at falde i søvn – som Region Midtjylland også skriver. Derfor er det først og fremmest vigtigt, at du lærer at skubbe den frygt væk og ikke hele tiden tænker: ”Hvordan falder jeg i søvn?”. For den hjælper dig ikke på nogen måde, og måske er det lige præcis det, der skal til, for at du kan falde hurtigt i søvn om aftenen.

Men det er ikke kun frygten for, at du ikke kan falde i søvn, der muligvis kan fylde i dit hoved. For dårlige tanker om negative ting, der er sket i løbet af dagen, kan også nemt fylde, når du ligger i sengen uden noget til at distrahere dig. Det kan også være, at du ligger og bygger negative tanker op i hovedet, som egentlig i bund og grund ikke er baseret på noget, der er sket i løbet af dagen. Men som kun er en frygt for, at noget negativt kommer til at ske.

Der er flere ting, du kan gøre for at forhindre det i at ske. Du kan blandt andet sørge for ikke at sidde med hjemmearbejde indtil sent om aftenen. For hvis du undgår det, kan det også blive nemmere ikke at tage alle bekymringerne med sig i seng. Så har du måske i stedet brugt din tid på fritidsaktiviteter og lignende, inden du skulle sove. I stedet for at dit arbejde fylder lige indtil, at du skal i seng.

Du kan også prøve at tænke positive tanker i stedet for at tænke: ”Hvordan sover man hurtigt?” – eller i stedet for at tænke andre negative tanker. Du kan for eksempel prøve at komme i tanke om tre gode ting, der er sket i løbet af dagen eller i løbet af den seneste uge. Du kan også tænke på de positive ting, som du vil komme til at opleve i fremtiden.

2. Brug sengen til dens rette formål

En anden vigtig ting er, at du tænker over, hvorfor man egentlig har en seng. Det er den, man bruger til at sove i. Den er ikke skabt til, at du for eksempel skal ligge i den hele dagen og studere, eller hvad du nu foretager dig. Derfor er det en god ide at skabe en plads i soveværelset i form af sengen, som du bruger til at sove i – og ikke til alle mulige andre formål, som du snildt kan foretage dig i andre af hjemmets rum. På den måde ved din hjerne, hvad det er, der skal foregå, når du lægger dig i sengen.

3. Skab regelmæssighed i din søvn

Det vil også gøre det nemmere for dig at falde i søvn, hvis du skaber noget regelmæssighed i dine rutiner. Det er derfor en rigtig god ide at gå i seng på nogenlunde samme tidspunkt hver aften. Ligesom det også er bedst at stå op på cirka samme tidspunkt om morgenen. Det skriver blandt andet Netdoktor. Og det gælder uanset, om det er hverdag eller weekend – for din hjerne skelner ikke mellem de to.

4. Tænk over, hvad du laver og indtager, inden du skal sove

Det betyder også rigtig meget, hvad du foretager dig om aftenen, inden du går i seng. Du bør blandt andet holde dig fra drikkevarer, som indeholder koffein. Det vil sige både kaffe, te og cola, men det gælder for eksempel også for chokolade. Koffein er nemlig – som du sikkert allerede ved – opkvikkende og stimulerer dig. Så hold dig fra koffein om aftenen for en optimal søvn.

Det kan også være, at du har oplevet, at alkohol lader til at have en positiv effekt, når du skal sove. Måske er det medvirkende til, at du falder hurtigere i søvn. Men det betyder bestemt ikke, at det er godt for dig i sidste ende. For alkohol er med til at undertrykke ens normale søvnmønster og gør søvnen mere overfladisk. Dermed risikerer du at vågne flere gange i løbet af natten, og det kan i sidste ende betyde, at du er endnu mere træt dagen efter, end du normalt er.

Du har sikkert hørt det før – men du bør også lægge mobilen væk i god tid, inden du skal sove. Mobiler har nemlig et kraftigt blåt lys, som signalerer til ens hjerne, at man ikke skal sove. Det har den konsekvens, at produktionen af melatonin, som er et søvnhormon, bliver bremset. Så den er altså god nok – du bør ikke bruge din mobil i noget tid, inden du skal sove – for optimal søvn.

5. Prioriter et godt sovemiljø

Det er også rigtig vigtigt, at du føler, at du ligger godt i din seng. Derfor er det blandt andet vigtigt med en komfortabel seng. Hvis du er udfordret af din nuværende seng, kan du tage et kig på vores kontinentalsenge eller vores elevationssenge. Her kan du i hvert fald finde en seng, som kan gøre det rart og behageligt for dig at sove. Og måske det kan hjælpe dig til at falde hurtigere i søvn.

Det er naturligvis også vigtigt, at du har den rette pude og dyne. En dyne skal hverken være for varm eller kold at have på, og den skal være rar at ligge med. Og en pude skal have den rette form, så du ikke vågner op med ondt i nakken.

Det er samtidig også vigtigt, at du sørger for, at der er mørkt i dit soveværelse om aftenen. Det kan du sørge for, at der er, med mørklægningsgardiner. Det er selvfølgelig især om sommeren, at det kan blive en udfordring med for meget lys. Og så skal der også gerne være køligt i soveværelset. Så sørg for eksempel for at lufte ud, inden du skal sove, hvis luften ellers bliver lidt trykket i rummet.

6. Motion er vigtig for søvnkvaliteten

Motion er rigtig godt for mange ting. Og det kan faktisk også hjælpe dig til at få en bedre søvn, hvis du dyrker nok motion i løbet af dagen. Så hvis du har svært ved at falde i søvn, kan det bestemt også på dette punkt være investeringen værd at sørge for at få nok motion.

Men ligesom det er vigtigt at få motion hver dag, så er det også vigtigt, at du ikke dyrker voldsom motion i de sidste timer, før du går i seng. For hvis du har fået pulsen meget op, kort tid inden du skal sove, kan det gøre, at du får endnu sværere ved at falde i søvn, fordi motionen har gjort dig frisk.

Så motion er en vigtig faktor, når det handler om at falde hurtigt i søvn. Men den skal doseres på de rigtige tidspunkter.

7. Sov om natten og ikke dagen

Endelig er det også en rigtig god ide at holde sig fra at sove om dagen. For hvis du sover i løbet af dagen, har du allerede fået dækket en del af dit søvnbehov. Og så har du pludselig slet ikke brug for så meget søvn om natten. Det kan gøre det sværere at falde i søvn om aftenen, når du bare rigtig gerne vil sove. Og hvis du føler, at du bliver træt i løbet af dagen, kan det være, at det så til gengæld er nemmere for dig at falde i søvn om aftenen, når du holder dig fra at sove om dagen.

Er der stadig noget, du er i tvivl om?

Som du kan se, er der heldigvis mange gode råd til at falde i søvn. Men det betyder selvfølgelig ikke, at problemet så nødvendigvis nemt bliver løst. Men forhåbentlig kan vores hjælp til at falde i søvn være med til at hjælpe dig til at sove hurtigere, end du er vant til. Det kan også være, at nogle af vores tips til at sove kan hjælpe dig, mens andre ikke giver mening for dig.

Hvis du sidder tilbage med nogen spørgsmål til, hvordan man falder i søvn, er du altid velkommen til at kontakte os. Det kan også være, at du har spørgsmål til nogen af vores produkter, som kan gøre søvnen nemmere og bedre for dig? Du kan enten ringe til os på tlf. +45 56 14 55 33, skrive til vores mail [email protected] eller kontakte os gennem vores kontaktformular. Så vender vi hurtigst muligt tilbage til dig med et svar.

Del: