Elevationssenge

At få en god nats søvn er forudsætningen for, at du kan vågne frisk og veludhvilet op og være klar til en ny dag. Dog er en god nattesøvn afhængig af sengens sovekomfort. Derfor er det vigtigt, at du anskaffer dig en seng i en kvalitet, der yder en optimal komfort, så kroppen bliver støttet under søvn og kan restituere ordentligt. 

Elevationssenge er blevet utrolig populære til dette formål, da de yder en god støtte, som øger sovekomforten. I dette blogindlæg vil vi komme vidt omkring elevationssenge. Uanset om du er på jagt efter din første elevationsseng eller skal have udskiftet din gamle model med en ny, kan du altid lære en ting eller to, der er værd at vide, inden du hiver pungen op af lommen og finder de store sedler frem. 

Læs med, og få en grundig vejledning i, hvad du bl.a. skal holde øje med ved elevationssenge, fordele og ulemper, samt hvilke senge vi hos Delfin Sengecenter anbefaler. 

Hvad er en elevationsseng? 

En elevationsseng er en seng med indbygget mekanik og motorer, der gør, at hoved- og fodende kan hæve og sænke sig. Til forskel fra en traditionel sengebund, der bare er bygget i et stykke, så har elevationssengen en tredelt sengebund. På den måde er det muligt at tilpasse sengen, så du opnår den mest optimale komfort og støtte, hvad end du sidder eller ligger i sengen. 

 

Antallet af motorer afgør, hvor avanceret sengen er. En typisk elevationsseng vil have 2 motorer indbygget i bunden af sengen, mens nogle af de mest avancerede modeller kan have helt op til 5 motorer. Jo flere motorer, jo flere funktioner og egenskaber har sengen. 

 

Pga. den tredelte sengebund, som gør, at du kan indstille den til at passe perfekt til din sovestilling, vil du få en markant bedre nattesøvn. Samtidig er højden på sengen også med til at gøre det nemmere for dig at komme i og ud af sengen til hverdag. Det gør sengen til et oplagt valg for folk, der lider af gigt eller har andre problemer med bevægeapparatet. 

 

Hvad du skal holde øje med, når du skal købe en ny elevationsseng 

I dag er der mange elevationssenge på markedet. Det betyder, at der findes senge i nærmest enhver prisklasse og kvalitet, og det kan gøre det sværere for dig at vide, hvilken seng du så skal vælge. Ofte hænger pris og kvalitet nemlig sammen, og derfor har vi samlet en oversigt over ting, du skal være opmærksom på, når du skal ud og investere i en ny elevationsseng. 

Motor til elevationsseng

Motoren er kernen i en elevationsseng, og netop derfor er det vigtigt, at du vælger en seng, hvor der er indbygget en solid og stabil motor. Hvis motoren ikke fungerer optimalt, får du ikke det fulde udbytte af sengens egenskaber. 

Det danske mærke LINAK er kendte for at producere motorer i høj kvalitet, som er pålidelige, støjsvage og sjældent går i stykker. Der findes dog mange gode motorproducenter i dag, som kan konkurrere med LINAK – det vigtigste er bare, at du er opmærksom på at spørge ind til hvilken motor, der gemmer sig i sengen. 

Elevationssengebund for optimal komfort

Elevationsbunden er også et vigtigt element i sengens fundament, og her er der bl.a. to ting, du skal være opmærksom på: kvaliteten er bundens lameller og madrasbremse. 

Lamellerne skal være af en ordentlig kvalitet, så de ikke nemt går i stykker. Derudover vil det bedste være, at du vælger justerbare lameller. Justerbare lameller giver dig muligheden for at finjustere sengen ved hovedgærdet og fodenden, så du opnår en bedre komfort, når du opholder dig i sengen. 

Det er ikke strengt nødvendigt, at sengebunden indeholder en madrasbremse, men det kan være en klar fordel, at den gør. En madrasbremse er nemlig med til at sikre, at madrassen automatisk holdes i den rigtige position, når du bruger sengens hæve-/sænkefunktioner. 

Madras og fjedre til elevationssenge

I en elevationsseng vil du typisk anvende en springmadras, da der ikke er behov for ekstra lameller – de findes jo allerede i elevationsbunden. Til forskel fra en almindelig skummadras kendetegnes en springmadras ved at indeholde fjedre i madrassens kerne. 

Hos Delfin Sengecenter anbefaler vi, at du investerer i en madras med pocketfjedre eller multipocketfjedre. Disse fjedre giver god støtte omkring kroppens trykpunkter som nakke, skuldre, lænd og ryg, der giver dig en dybere nattesøvn, som får dig til at restituere bedre. 

Her er det dog vigtigt, at du vælger de rigtige fjedre til den rigtige vægt. Ved en vægt ovre 95 kg skal du vælge en madras med multipocketfjedre, fordi der er flere fjedre pr. kvadratmeter indbygget.

Fordele og ulemper ved elevationssenge (H2-overskrift)

Som med alt andet er der selvfølgelig både fordele og ulemper ved en elevationsseng. Uanset hvilken seng du vælger, kan du ikke undgå dem. Derfor er det rart at vide dem på forhånd, så du kan tænker over, hvad der betyder mest for dig, og om det er fordelene eller ulemperne, der vægter højest. 

Fordele ved en elevationsseng

Generelt er en elevationsseng et godt valg til dig, der elsker at bruge meget tid i sengen udover om natten. Det kan være, at du elsker at sidde med en god bog, se TV, spise morgenmad i sengen eller noget helt fjerde, der gør sidde- eller liggestillingen mere komfortabel. Du får derfor mere udbytte af sengens komfort i dine vågne timer. 

En elevationsseng kan også bidrage til fysisk aflastning af kroppen, hvis du har problemer med fx: 

  • mavesyre
  • hovedpine 
  • forkølelse
  • hævelser eller vand i benene.

Netop fordi du kan indstille sengen i både hoved- og fodende, kan sengen gøre det mere behageligt og afhjælpe fysiske gener ved at støtte kroppen de rette steder. Hvis du ammer om natten, kan sengen også være et redskab til en mere gnidningsfri amning, fordi du let kan indstille sengen i den position, du har behov for. 

Ulemper ved en elevationsseng

Ingen fordele uden ulemper, og her får du nogle af ulemperne ved en elevationsseng serveret: 

  • Prisen
    En elevationsseng er selvsagt en dyrere seng end en boksmadras eller kontinentalseng pga. den indbyggede mekanik. Derfor skal du også holde øje med billige modeller – for hvis du skal bruge flere penge på en seng, skal den også være i en god kvalitet.

  • Volumen og tyngde

Vi kommer ikke udenom, at en elevationsseng er en tung seng. Pga. motorerne får sengen en ekstra vægt, som gør du ikke kan flytte rundt med den, så sengen skal have en permanent plads. Derudover fylder den også meget i rummet. 

 

  • Revne mellem to senge 

Dette er selvfølgelig kun en ulempe, hvis du har du separate elevationssenge, som er sat sammen til en dobbeltseng. Det betyder, at der opstår en revne mellem de to senge, og det kan være en ulempe, hvis du sover i midten af sengen. Gør du det, vil det oftest føles som om, at du falder ned i revnen og ud af sengen, og det er aldrig behageligt. 

 

  • Forstyrrelse af nattesøvn

Lyden af motoren kan være uvelkommen forstyrrelse af din nattesøvn, hvis din partner gerne vil læse, imens du sover, og skal sætte sengen i den rette stilling, eller hvis din partner vågner om natten og indstiller sengen. Det kan være yderst irriterende at blive vækket af lyden af en summende motor. 

Delfin Sengecenter anbefaler elevationssenge fra TEMPUR, Dunlopillo og Jensen (H2-overskrift)

Hos Delfin Sengecenter forhandler vi rigtig mange elevationssenge fra anerkendte mærker, men i dette blogindlæg vil vi særligt fremhæve elevationssenge fra TEMPUR, Dunlopillo eller Jensen. 

TEMPUR Spring elevationsseng 

*Billede af TEMPUR Spring elevationsseng*

En TEMPUR elevationsseng fra deres Spring-serie har et stilrent design, der passer ind i de fleste hjem. Fordelene ved en Spring-elevationsseng er, at den:

kan indstilles med en trådløs fjernbetjening eller via en app
giver mulighed for at hæve og sænke hovedgærde og fodende
har en bund af pocketfjedre
fås i flere farvekombinationer
er danskproduceret.

Vælger du en TEMPUR Spring elevationsseng, får du muligheden for selv at bestemme sengens forskellige positioner, så du opnå den bedste komfort. Hvad end du har brug for et komfortabelt ryglæn, når du skal læse, eller ligge med fødderne hæver, når du skal sove, kan du indstille sengen efter dine præcise ønsker. 

Sengens elevationsbund er bygget op af pocketfjedre, som gør, at du kan vælge mellem at hav af TEMPUR-madrasser, der passer til sengen. Vælger du en TEMPUR Supreme-madras, får du en madras, der giver dig den optimale støtte. Derudover kommer madrassen med et aftageligt, vaskbart betræk og med Cooltouch-funktionen, som sikrer høj åndbarhed.

Samtidig har du muligheden for at tilpasse elevationssengen, så den passer ind i soveværelsets indretning. Den fås i mange farvekombinationer – alt lige fra sort til gul – og så du kan vælge, om den skal være polsteret med stof eller kunstlæder. 

Med en TEMPUR Spring elevationsseng får en du klassisk, danskproduceret elevationsseng i høj kvalitet, hvor du kan vælge den stil, der passer til dig og kan betjene den via trådløs fjernbetjening eller app, så du slipper for unødige ledninger. 

Dunlopillo Pure elevationsseng 

*Billede af Dunlopillo Pure elevationsseng*

Vores Dunlopillo Pure elevationsseng giver dig masser af frihed og fleksibilitet samt høj komfort. Fordelene ved denne seng er, at den: 

kan hæves og sænkes i begge sengeender
har 7 unikke komfortzoner
kommer med en vendbarmadras
giver dig mulighed for at vælge blandt mange topmadrasser.

Elevationsengen fra Dunlopillos Pure-serie ligger i særklasse, når det gælder komfort og funktionalitet. Sengens madras indeholder 7 unikke komfortzoner og medium affjedring, som giver dig en ergonomisk korrekt og sund sovestilling, fordi den former sig efter din krop. Og så kan den hæves og sænkes i begge sengeender, som giver dig større fleksibilitet og mulighed for at finde de helt rigtige positioner. Derudover kan du vende madrassen, som giver dig god åndbarhed.

Med denne seng har du også mulighed for at vælge blandt mange topmadrasser. Vælger du den originale topmadras kommer den med en naturlatexkerne, som er betrukket med et betræk af Hollowfibre. Det øger luftcirkulationen og optimerer fugtbalancen, som sikrer, at madrassen holder sin form bedre over længere tid. 

En Dunlopillo Pure elevationsseng er til dig, der ikke vil gå på kompromis med komfort og funktionalitet samt ikke har behov for en masse smarte tekniske funktioner. Her får du en seng, der fungerer optimalt i hverdagen. 

Jensen Prestige elevationsseng 

*Billede af Jensen Prestige elevationsseng*

Hvis du gerne vil have noget af det bedste inden for elevationssenge, så skal du undersøge, om en Jensen Prestige elevationsseng ikke kunne være noget for dig. Nogle af fordelene ved denne seng er: 

Linon-motorsystem, som betjenes via en app
memory-funktion, som husker dine yndlingspositioner
unik sengeløsning
mange muligheder for valg af tilpassede madrasser.

En Jensen Prestige elevationseng er en seng i topklasse, hvor der hverken er gået på kompromis med komfort, holdbarhed eller teknik. Foruden at være uovertruffen i kvalitet og komfort kommer den med et hav af smarte tekniske funktioner. 

Du kan bl.a. styre motoren vha. en app samt styre sengens positioner vha. stemmestyring. Derudover har sengen en smart memory-funktion, som kan huske alle dine yndlingspositioner, hvilket gør det endnu lettere for dig at indstille den. 

Sengen er rummelig og har en unik sengeløsning, hvor du kan nyde godt af de forenede fordele ved en behagelig boksmadras og en fleksibel elevationsseng. De to lag er fasttømret til hinanden, så du ikke behøver at bekymre dig om, hvorvidt madrassen glider væk. Det giver mere stabilitet under nattesøvnen.

Vælger du en Jensen Prestige elevationseng får du mange muligheder for at hårdhed på madras og topmadras, så det passer til dig. Du kan vælge mellem 3 forskellige madrashårdheder og 5 forskellige topmadrasser, som sikrer dig en optimal støtte og komfort. Sengen er den ultimative kombination af smukt design, høj funktionalitet og smart teknik. 

Delfin Sengecenter hjælper dig med at finde din næste elevationsseng 

Hvis du stadig synes, det er svært at finde ud af hvilken elevationsseng, du skal investere i, står vi altid til rådighed. Hos Delfin Sengecenter har vi mange års erfaring inden for senge, madrasser og andet sengeudstyr, så vi kan med garanti hjælpe dig med at vælge din nye seng. Uanset om det drejer sig om køb af en ny elevationsseng, kontinentalseng eller en almindelig boksmadras, kan du komme til os. 

Hos Delfin Sengecenter kan vi bryste os med altid at kunne tilbyde dig senge til gode og skarpe priser. Uanset om du leder efter en seng til 2000 eller 30.000 kroner, kan vi hjælpe dig. Ring til os på tlf. +45 56 14 55 33, eller send os en mail til [email protected], hvis du har nogle former for spørgsmål til vores elevationssenge. Du kan også udfylde vores kontaktformular med din forespørgsel, så vender vi hurtigst muligt tilbage. Vi ser frem til at høre fra dig. 

7 gode tips til at falde i søvn hurtigt

De fleste af os oplever det nogle gange – men nogle oftere end andre; det er simpelthen bare umuligt at falde i søvn! Der kan være mange grunde til, at du ikke kan falde i søvn, når du gerne vil. Nogle ligger måske og spekulerer over, hvad der er sket i løbet af dagen. Andre kæmper måske med masser af bekymringer, som bare ikke vil slippe hjernen, når man endelig skal sove.

Det kan være utrolig forstyrrende og frustrerende, når man ikke kan falde i søvn om aftenen. Og måske stiller du tit dig selv spørgsmålet: ”Hvordan falder man hurtigt i søvn?” – uden helt at kunne svare på det. Heldigvis er der flere ting, som du selv kan gøre for at gøre det lettere at falde i søvn på de rigtige tidspunkter. Og de gode tricks til at falde i søvn vil vi dele med dig herunder, hvor vi giver dig syv tips til at falde i søvn.

1. Slip de dårlige tanker

Hvis du først ligger i sengen og frygter, at du ikke kan falde i søvn, kan den frygt nemt i sig selv gøre det endnu sværere at falde i søvn – som Region Midtjylland også skriver. Derfor er det først og fremmest vigtigt, at du lærer at skubbe den frygt væk og ikke hele tiden tænker: ”Hvordan falder jeg i søvn?”. For den hjælper dig ikke på nogen måde, og måske er det lige præcis det, der skal til, for at du kan falde hurtigt i søvn om aftenen.

Men det er ikke kun frygten for, at du ikke kan falde i søvn, der muligvis kan fylde i dit hoved. For dårlige tanker om negative ting, der er sket i løbet af dagen, kan også nemt fylde, når du ligger i sengen uden noget til at distrahere dig. Det kan også være, at du ligger og bygger negative tanker op i hovedet, som egentlig i bund og grund ikke er baseret på noget, der er sket i løbet af dagen. Men som kun er en frygt for, at noget negativt kommer til at ske.

Der er flere ting, du kan gøre for at forhindre det i at ske. Du kan blandt andet sørge for ikke at sidde med hjemmearbejde indtil sent om aftenen. For hvis du undgår det, kan det også blive nemmere ikke at tage alle bekymringerne med sig i seng. Så har du måske i stedet brugt din tid på fritidsaktiviteter og lignende, inden du skulle sove. I stedet for at dit arbejde fylder lige indtil, at du skal i seng.

Du kan også prøve at tænke positive tanker i stedet for at tænke: ”Hvordan sover man hurtigt?” – eller i stedet for at tænke andre negative tanker. Du kan for eksempel prøve at komme i tanke om tre gode ting, der er sket i løbet af dagen eller i løbet af den seneste uge. Du kan også tænke på de positive ting, som du vil komme til at opleve i fremtiden.

2. Brug sengen til dens rette formål

En anden vigtig ting er, at du tænker over, hvorfor man egentlig har en seng. Det er den, man bruger til at sove i. Den er ikke skabt til, at du for eksempel skal ligge i den hele dagen og studere, eller hvad du nu foretager dig. Derfor er det en god ide at skabe en plads i soveværelset i form af sengen, som du bruger til at sove i – og ikke til alle mulige andre formål, som du snildt kan foretage dig i andre af hjemmets rum. På den måde ved din hjerne, hvad det er, der skal foregå, når du lægger dig i sengen.

3. Skab regelmæssighed i din søvn

Det vil også gøre det nemmere for dig at falde i søvn, hvis du skaber noget regelmæssighed i dine rutiner. Det er derfor en rigtig god ide at gå i seng på nogenlunde samme tidspunkt hver aften. Ligesom det også er bedst at stå op på cirka samme tidspunkt om morgenen. Det skriver blandt andet Netdoktor. Og det gælder uanset, om det er hverdag eller weekend – for din hjerne skelner ikke mellem de to.

4. Tænk over, hvad du laver og indtager, inden du skal sove

Det betyder også rigtig meget, hvad du foretager dig om aftenen, inden du går i seng. Du bør blandt andet holde dig fra drikkevarer, som indeholder koffein. Det vil sige både kaffe, te og cola, men det gælder for eksempel også for chokolade. Koffein er nemlig – som du sikkert allerede ved – opkvikkende og stimulerer dig. Så hold dig fra koffein om aftenen for en optimal søvn.

Det kan også være, at du har oplevet, at alkohol lader til at have en positiv effekt, når du skal sove. Måske er det medvirkende til, at du falder hurtigere i søvn. Men det betyder bestemt ikke, at det er godt for dig i sidste ende. For alkohol er med til at undertrykke ens normale søvnmønster og gør søvnen mere overfladisk. Dermed risikerer du at vågne flere gange i løbet af natten, og det kan i sidste ende betyde, at du er endnu mere træt dagen efter, end du normalt er.

Du har sikkert hørt det før – men du bør også lægge mobilen væk i god tid, inden du skal sove. Mobiler har nemlig et kraftigt blåt lys, som signalerer til ens hjerne, at man ikke skal sove. Det har den konsekvens, at produktionen af melatonin, som er et søvnhormon, bliver bremset. Så den er altså god nok – du bør ikke bruge din mobil i noget tid, inden du skal sove – for optimal søvn.

5. Prioriter et godt sovemiljø

Det er også rigtig vigtigt, at du føler, at du ligger godt i din seng. Derfor er det blandt andet vigtigt med en komfortabel seng. Hvis du er udfordret af din nuværende seng, kan du tage et kig på vores kontinentalsenge eller vores elevationssenge. Her kan du i hvert fald finde en seng, som kan gøre det rart og behageligt for dig at sove. Og måske det kan hjælpe dig til at falde hurtigere i søvn.

Det er naturligvis også vigtigt, at du har den rette pude og dyne. En dyne skal hverken være for varm eller kold at have på, og den skal være rar at ligge med. Og en pude skal have den rette form, så du ikke vågner op med ondt i nakken.

Det er samtidig også vigtigt, at du sørger for, at der er mørkt i dit soveværelse om aftenen. Det kan du sørge for, at der er, med mørklægningsgardiner. Det er selvfølgelig især om sommeren, at det kan blive en udfordring med for meget lys. Og så skal der også gerne være køligt i soveværelset. Så sørg for eksempel for at lufte ud, inden du skal sove, hvis luften ellers bliver lidt trykket i rummet.

6. Motion er vigtig for søvnkvaliteten

Motion er rigtig godt for mange ting. Og det kan faktisk også hjælpe dig til at få en bedre søvn, hvis du dyrker nok motion i løbet af dagen. Så hvis du har svært ved at falde i søvn, kan det bestemt også på dette punkt være investeringen værd at sørge for at få nok motion.

Men ligesom det er vigtigt at få motion hver dag, så er det også vigtigt, at du ikke dyrker voldsom motion i de sidste timer, før du går i seng. For hvis du har fået pulsen meget op, kort tid inden du skal sove, kan det gøre, at du får endnu sværere ved at falde i søvn, fordi motionen har gjort dig frisk.

Så motion er en vigtig faktor, når det handler om at falde hurtigt i søvn. Men den skal doseres på de rigtige tidspunkter.

7. Sov om natten og ikke dagen

Endelig er det også en rigtig god ide at holde sig fra at sove om dagen. For hvis du sover i løbet af dagen, har du allerede fået dækket en del af dit søvnbehov. Og så har du pludselig slet ikke brug for så meget søvn om natten. Det kan gøre det sværere at falde i søvn om aftenen, når du bare rigtig gerne vil sove. Og hvis du føler, at du bliver træt i løbet af dagen, kan det være, at det så til gengæld er nemmere for dig at falde i søvn om aftenen, når du holder dig fra at sove om dagen.

Er der stadig noget, du er i tvivl om?

Som du kan se, er der heldigvis mange gode råd til at falde i søvn. Men det betyder selvfølgelig ikke, at problemet så nødvendigvis nemt bliver løst. Men forhåbentlig kan vores hjælp til at falde i søvn være med til at hjælpe dig til at sove hurtigere, end du er vant til. Det kan også være, at nogle af vores tips til at sove kan hjælpe dig, mens andre ikke giver mening for dig.

Hvis du sidder tilbage med nogen spørgsmål til, hvordan man falder i søvn, er du altid velkommen til at kontakte os. Det kan også være, at du har spørgsmål til nogen af vores produkter, som kan gøre søvnen nemmere og bedre for dig? Du kan enten ringe til os på tlf. +45 56 14 55 33, skrive til vores mail [email protected] eller kontakte os gennem vores kontaktformular. Så vender vi hurtigst muligt tilbage til dig med et svar.