Er du på jagt efter en ny seng, og har du også hørt, at kontinentalsenge er noget af det bedste? Så har du hørt rigtigt. En kontinentalseng kombinerer nemlig tre forskellige sengeelement i én for maksimum komfort. Køber du en kontinentalseng får du både boxmadras for neden, en god springmadras i midten og til sidst en topmadras som prikken over i’et. Ved at kombinere de tre madraslag, får du ikke blot eksklusiv og god komfort, men også god stabilitet og støtte.

Boxmadrassen sikrer sengen et godt og mere solidt fundament, springmadrassen giver god støtte, og kan oftest vælges med forskellige hårdheder, mens topmadrassen giver dig ekstra komfort og velvære. Med en kontinentalseng får du derfor hele tre senge i én. Præcis som de fleste andre senge, fås kontinentalsenge også i forskellige bredder og længder, så du har mulighed for at tage højde for din egen højde eller breddepræferencer. Selvom man oftest ser dobbeltsenge som kontinentalsenge, er der også rig mulighed for at forkæle dig selv eller dit barn med en lækker kontinentalseng til en person. Her får du en liste over de typiske kontinentalsengemål:

Få et hurtigt overblik over størrelser på kontinentalsenge

Kontinentalseng eller boxmadras?

Der er mange danskere, der stiller spørgsmålet: kontinentalseng eller boxmadras? Dette spørgsmål er det evige dilemma, når vi skal investere i en ny seng, for hvad er egentlig den bedste løsning? Der er langt fra et definitivt svar, for det kommer nemlig and på, hvad du har af personlige præferencer og ønsker. Som mennesker er vi alle forskellige, og det er også derfor, at der findes så mange forskellige sengeløsninger. Vi er alle forskelligt sat sammen, lider af eventuelle skader, sover i en bestemt stilling eller har egne præferencer. Det er derfor vigtigt, at du kender dine egne krav, inden du går på jagt efter den helt rigtige sengeløsning.

Boxmadrassen taler generelt til den praktiske og nemme løsning. Det er en nem seng at samle, da den i det store hele kun kræver montering af sengeben – så er du kørende. Boxmadrassen er i sig selv en behagelig og hurtig løsning, og ønsker du mere specifikke evner i forhold til blødhed, hårdhed m.m., kan der nemt tilføjes en topmadras. Boxmadrassen er trods sin solide form forholdsvis nem at flytte rundt på. Sengens enkelte opbygning og nemme montering gør det til en af de billegere sengeløsninger på markedet. Det betyder dog ikke, at du ikke kan få god kvalitet for pengene. Alt i alt er boxmadrassen til dig, der søger en hurtig og nem sengeløsning, der kan samles og nydes på kort tid, samtidig med, at du gerne vil have god liggekomfort.

Kontinentalsengen er en powerløsning af komfort uden lige. Kontinentalsengen indeholder nemlig, som tidligere nævnt, også en boxmadras. Her er der dog sat ekstra fokus på komforten, hvor der tilføjes en springmadras samt en toplækker topmadras. Boxmadrassen sørger for en stabil og komfortabel base, mens springmadrassen giver dig mulighed for at vælge din foretrukne hårdhed. Springmadrassen bidrager også til ekstra åndbarhed samt temperaturregulering. Når du skal vælge mellem en kontinentalseng og en boxmadras, er det derfor graden af komfort samt prisen, der i de fleste tilfælde er den afgørende faktor. Kontinentalsengen har en konstruktionsmæssigt større opbygning grundet de tre sammenførte lag, og den syner derfor større og højere i forhold til den enkelte boxmadras. Dette gør også kontinentalsengen til en dyrere løsning, da den består af flere elementer. Mange vælger dog typisk at tilføje en topmadras til deres boxmadras, og har du brug for ekstra komfort, er kontinentalsengen det stensikre valg.

Kontinentalsenge – den komplette løsning

Udover at være en vidunderseng, der på bedste vis kombinerer tre sengetyper, har du også rig mulighed for at udtrykke personlig stil, når du vælger en kontinentalseng. Udover sengetøj, puder og pynt, kan du i det fleste tilfælde tilføje et smukt hovedgærde til din kontinentalseng. Et hovedgærde tilføjer en ekstra designdetalje, og den giver sengen ekstra personlighed og komfort. Sengegavle er især blevet populære de seneste par år, og det er en flot detalje, der giver sengen et mere personligt udtryk. Især polstrede gavle er steget i popularitet, og de tilføjer en smuk tekstur til væggen og tilføjer højde til rummet. Sengegavlene fås tit i matchende stof eller træ, så de giver et flot helhedsudtryk til sengen samt en ekstra luksusfaktor. Se f.eks. den luksuriøse Jensen Supreme kontinetalseng. De skønne senge fra Jensen byder på tilvalgsfaktor, hvor du har mulighed for at sammensætte netop det look, du ønsker til din kontinentalseng.

Ønsker du at tilføje den ultimative komfort til din seng, findes der mange kontinentalsenge med mulighed for at implementere elevationsbunde. En kontinentalseng med elevation giver dit soveværelse en ekstra luksusfaktor, der er umulig at modstå. Elevation gør det muligt at hæve benene efter en lang dag, specielt hvis du på dit arbejde står eller sidder meget. Det gør det også ekstra behageligt at se tv, så du ikke belaster nakken unødigt, mens du slapper af med din yndlingstv-serie.

I det store hele er kontinentalsengen perfekt til dig, der sætter design, funktionalitet og komfort på din top 3. En stor del af døgnets timer bruges i sengen, og det er der, vi har mange gode stunder og minder. Fra en god nats søvn til morgenmad på sengen, aftenhygge med en god serie, en god bog inden sengetid og meget mere. Det er derfor vigtigt at have en seng, der giver dig den nødvendige støtte og komfort. Kontinentalsengen er sammensat af de bedste sengeelementer, og der er rig mulighed for tilpasning, så sengen passer til lige præcis dine behov. Sengen er et af de vigtigste møbler i vores hjem, og der er derfor vigtigt at vælge den helt rigtige.

Strømlinet og stilfulde sengedesigns

Kontinentalsengens popularitet findes ikke blot i dens mesterlige komfort, men også i dens strømlinede og stilfulde udseende. Kontinentalsengens design er ofte enkelt og elegant, og den er derfor også med til at berige rummet udseendemæssigt. Hertil kommer også sengens højde, der tilføjer rummet elevation og luftighed. Kontinentalsenge er som oftest ikke blot tilpasselige i deres komfort, men også i deres udseende. For et gennemgående udseende har du tit mulighed for at tilkøbe bl.a. tilhørende sengelamper, natborde og bænke, der giver soveværelset en helhedsfølelse uden lige. Se f.eks. den smukke kontinentalseng Jensen Prestige. Jensen er et pålideligt mærke, der laver eksklusivt komfortable kontinentalsenge i de smukkeste udgaver. Her har du rig mulighed for at tilpasse sengen til dine udseendemæssige præferencer samt tilføje specielle indretningsdetaljer såsom tilhørende sengebord, lampe, gavl og ben.

En kontinentalseng har også mulighed for at stå for sig selv, så du kan indrette dit soveværelse præcis, som du har lyst til. Vælger du et neutralt betræk til din kontinentalseng, kan du udforske farver i andre dele af soveværelset. De fleste foretrækker at have en kommode eller sengebord ved siden af deres seng, hvor det er nemt at opbevare ting som f.eks. briller, mobiltelefon, plejeprodukter eller små pyntegenstande. Vælger du en neutral sengefarve har du også god mulighed for at vise din personlige stil gennem tekstiler som sengelinnede og lagener. Her kan du lege med både farve og print, og tekstilerne er nemme at udskifte, skulle du ønske det.

Invester i din søvn

Søvn er en af de vigtigste ting i vores liv. Udover mad og vand, er søvn en essentiel del af vores hverdag, der ikke kan undværes. Prisen på senge kan virke uoverskuelig, men det er vigtigt at huske på, at du ikke blot investere i dig selv, men også i din fremtid. Tænk på, hvor du kunne have lyst til at sove de næste 10-20 år? Køber du en seng i god kvalitet, kan den holde helt op til 20 år, hvor den giver dig en god kvalitetssøvn hver nat. Det er mens vi sover, at vores krop får lov til at restituere og gør os klar til en ny hverdag. Får du ikke en god nats søvn er hele dagen ødelagt, og du har ikke mulighed for at præstere dit bedste. Skal du have ny seng er det derfor rigtig vigtigt at overveje, hvorfor det nu er tid til at investere i en ny seng, og hvordan det valg vil gavne dig i fremtiden.

Senge skal prøves, føles og opleves. Internettet kan fortælle os mange ting, men det kan ikke hjælpe os med at føle, om netop den seng, vi ser på siden, er rigtig for os. Derfor er det en god idé at få råd og vejledning, når du skal tage beslutningen om en ny seng. Sengecentre og butikker har tit veludannet personale, der står klar til at hjælpe dig med råd og vejledning. De har mulighed for at anbefale dig en seng efter dine individuelle behov, og du har dertil mulighed for at afprøve sengen. Du har også rig mulighed for at prøve forskellige sengetyper og hårdheder, hvis du måske endnu ikke ved, hvilken hårdhed eller blødhed, du foretrækker. Her står personalet klar til at guide dig, så du finder den helt rigtige sengeløsning, der giver dig den bedste søvn i flere år.

Vi håber, at du har fundet denne guide hjælpsom på din vej mod en ny og komfortabel sengeløsning. Der er mange ting at overveje, når det er tid til sengeskift, men vi har her gjort vores bedste for at hjælpe dig på vej til dit livs bedste nattesøvn. Så hvilken seng har du lyst til at sove på de næste 10-20 år? Vi ønsker dig god fornøjelse med at finde frem til din nye drømmeseng.

Sov godt – og godnat!