Sådan får du den bedste nattesøvn

En god nattesøvn er, udover kost og motion, en af de vigtigste ting, der bidrager til en god og velfungerende hverdag. Derfor får du her 5 gode tips til en bedre nattesøvn. Der kan nemlig være en eller flere ting, der forhindre dig i at få en optimal nattesøvn, og det vil vi gerne hjælpe dig med at lave om på.

Så er du træt af at ligge søvnløs i nattetimerne, vil du gerne slippe for tankemylder og uendelig venden og drejen i sengen, skal du blot læse med her!

 

 

Tip 1: Skab en fast søvnrytme

Selvom dagen kan være uforudsigelig og fyldt med uvelkomne udfordringer, er det vigtigt at prøve at skabe en fast søvnrytme. Kroppen er nemlig rigtig god til at huske rutiner og tilpasse sig til denne. De fleste vil have prøvet at vågne op kl. 6 en lørdag, selvom vækkeuret ikke har ringet, blot fordi, at det er på det tidspunkt, den plejer at gøre det. Gør vi kroppen vant til, at den skal sove på et bestemt tidspunkt, vil den automatisk begynde at blive træt og slappe af, når vi kommer ind i en fast søvnrytme.

Med en fast søvnrytme er du også sikker på, at du får det antal timer søvn, du har brug for. De fleste voksne mennesker har brug for 7-8 timers søvn for at føle sig fuldt udhvilede og klar til en ny dag. Og selvom det er fristende at sove længe i weekenden, er det bedst at holde sig til samme søvnrytme hele ugen. Går du for sent i seng om søndagen, kommer du til at starte ugen i søvnunderskud, og det kan hurtigt vende op og ned på søvnbalancen. Der er konsekvenser ved at sove for meget og for lidt, og det er derfor vigtigt at finde en god balance, der passer til netop din hverdag.

Tip 2: Den gode komfort

Vågner du op med ondt i ryg, skuldre eller nakke? Så er det et tegn på, at din seng ikke yder dig den nødvendige komfort. 7-8 timer er lang tid for kroppen at ligge stille, og det er derfor vigtigt, at du giver den det helt rette miljø til en behagelig nat. Her er en rigtig vigtig faktor komforten, og derfor er din seng alfa og omega, når det kommer til den gode nattesøvn. Alle mennesker er forskellige, og det er derfor essentielt, at din seng er tilpasset til præcis dine behov. Er din madras for hård eller for blød? Sover du i den rigtige stilling eller med for mange puder?

For mange er kontinentalsenge det bedste bud, fordi den kombinerer de forskellige sengetyper for at give optimal komfort. Det er også vigtigt at vælge den rigtige længde og bredde, så du har plads til at finde dig komfortabelt til rette – både i længden og i bredden. Yderligere er det vigtigt at vælge den rigtige pude, der støtter nakken på bedste måde. Dette kan gøres med en ergonomisk pude. Der findes også mange puder ønsker man ekstra støtte og aflastning af f.eks. knæ, nakke eller specifikke søvnpositioner.

 

Tip 3: Et behageligt miljø

En vigtig medspiller til den gode nattesøvn er et behageligt miljø, der gør plads til ro, hvilke og fordybelse. Vi anbefaler, at du gør soveværelset til et behageligt sted at opholde sig, så du får oprettet en stressfri zone. Her kan en god indretning være til hjælp, gerne i form af blide og dybe farver frem for kraftige og levende farver. Minimer mængden af ting i soveværelset, så du slipper for rod, og stil gerne vasketøjskurven på badeværelset, så du undgår at blive påmindet de daglige arbejdsopgaver eller tøj på gulvet.

Kraftigt lys, larm og for høj eller lav temperatur kan også have stor indvirkning på kvaliteten af din søvn. Sørg gerne for dæmpbare lamper i orange skær frem for hvid, udstyr vinduet med gode gardiner, der mindsker lysgener og hav behagelige ørepropper klar, hvis du har brug for dem. Sørg for at varmen er korrekt indstillet. Har du det for koldt, kan det være svært at få en god dyb søvn, og har du det for varmt kan du hurtigt miste væske.

Det kan også være smart at lave en beroligende aftenrutine, der hjælper dig med at slappe af og forbereder dig på søvn. Dette kan gøres i form af en god bog, et dejligt bad, en varm kop te eller noget helt fjerde. Har du problemer med tankemylder kan det være en rigtig god idé at skrive dagbog eller journal inden sengetid, så du får afløb for dagen. Det kan også være smart at lave en to-do liste for næste dag, så du er helt rolig og klar over, hvad du vågner op til næste morgen.

Tip 4: Undgå koffein

 

Danskerne er kendt for deres store forbrug af kaffe, men en kop kaffe inden sengetid bør undgås. Koffein er nemlig med til at holde kroppen vågen, og det kan derfor være meget forstyrrende for mange mennesker. Det er dog ikke kun kaffe, der findes koffein i, men også te. Specielt sort te indeholder en del koffein, såvel som grøn og hvid te.

Ønsker du at ende dagen med en dejlig varm drik, er det dog ikke helt umuligt. Rød te, også kendt som rooibos te, urtete og koffeinfri kaffe eller kaffealternativer kan sagtens nydes ved dagens ende. Specielt urtete kan virke beroligende og søvndyssende, og mange urter såvel som blomster har videnskabeligt beviste evner til at fremme den gode nattesøvn. Herunder kamille, lavendel og valerian.

Tip 5: Sig farvel til stress

Der er rigtig mange danskere, der kæmper med stress. Stress kan komme fra mange ting; en alt for travl hverdag, for meget ansvar på arbejdet, følelsesmæssig uro m.m. Stress gør det svært for kroppen at falde til ro, og du kan ligge søvnløs med bekymringer og angst i form af ubehandlet stress. Er man stresset i en længere periode er det vigtigt at søge hjælp og aflasning samt at passe på sig selv.

Det er derfor vigtigt at sige farvel til stress, når det er tid til at sove. Det kan være rigtig svært, men med hjælp og implementering af artiklens andre tips, er du godt på vej. Meditation inden sengetid er også yderst hjælpsom, når det kommer til stress.

 

 

 

 

 

 

Del: