Sådan slipper du af med husstøvmider

Guide skrevet af Richard fra DelfinSengecenter.

Sådan slipper du af med husstøvmider

Hjemmets indeklima er vigtigt, og særligt soveværelset skal gerne have det bedste indeklima. På den måde undgår man husstøvmider og dermed også støvallergi. Sengemiljøet kan være en af de største syndere, når det angår støv og støvmider, men med de rette produkter og gode vaner kan du nemt skabe det bedste indeklima i dit soveværelse.

Læs med her, og find ud af, hvad du kan gøre for at optimere klimaet i dit soveværelse og forebygge husstøvmider.

 

5 gode råd til det bedste indeklima i soveværelset

Husstøvmider er bittesmå mider, der ikke kan ses med det blotte øje. Men de kan være skyld i, at næsen løber, du hoster eller nyser. Selvom de er mikroskopiske, kan de være grunden til, at du udvikler allergi. Derfor er det vigtigt at forebygge og bekæmpe husstøvmider.

Hovedreglen ved husstøvmider er, at de har det bedst i fugtige omgivelser. De lever af afstødte hår og skæl fra huden, som er til at finde massevis af i sengen. Følg Astma-Allergi Danmarks anbefalinger til, hvordan du kan forebygge husstøvmider i dit hjem:

  • Vask dyner og puder ved 60 grader minimum fire gange om året
  • Brug en rullemadras, og vask den ved 60 grader minimum fire gange om året
  • Vask sengetøjet ved 60 grader minimum hver anden uge
  • Luft ud tre gange dagligt i 5-10 minutter
  • Undgå at tørre tøj indendørs, da det afgiver en del fugt

Med de få trin kan du være sikker på, at du giver husstøvmiderne de værste omstændigheder for at overleve.

 

Rene dyner og puder med dunvaskemiddel

Hos Delfin Sengecenter ønsker vi, at alle får den bedste søvn. Derfor er vi leveringsdygtige i en bred vifte af produkter, der giver dig både en optimal komfort og et godt indeklima på soveværelset.

Med dunvaskemiddel fra Ringsted Dun kan du vaske dine dyner og puder skånsomt og effektivt, så de bliver holdt rene. Dunvaskemidlet er kvalitetsrigt og indeholder hverken parfume eller farve. Særligt om sommeren, hvor der er mere fugtigt, kan det være nødvendigt at vaske dynerne flere gange. Sørg for at holde dine dyner og puder rene med Ringsted Dun, og bekæmp husstøvmiderne!

 

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?

Sidder du tilbage med spørgsmål til vores dunvaskemiddel eller andre allergivenlige produkter, eller har du brug for et par gode råd til det bedste indeklima i soveværelset? Vi står altid klar til at hjælpe dig, og for os er intet spørgsmål for småt, for stort eller for komplekst. Vi bestræber os nemlig altid på at give dig en god oplevelse, når du begiver dig rundt i vores sengeunivers.

Kontakt os endelig, hvis du har brug for hjælp. Det kan du gøre på telefon, mail eller ved at udfylde vores kontaktformular. Vi glæder os til at høre fra dig!

Del: