”Du kan sove, når du bliver gammel.” er måske en sætning, du har hørt før. Sandheden er dog desværre en helt anden. Faktisk bliver hjernen dårligere til at sove med alderen, så det er om at få udnyttet sovetimerne i de unge år.
Og så behøver du ikke engang begrænse søvnen til nattetimerne. Det kan faktisk være utrolig gavnligt at tage en powernap, også kendt som en kort lur, midt på dagen.
En powernap kan ses som en slags opkvikker, hvor du gennem søvnen bliver mere frisk og får samlet energi til resten af dagen.
I dette blogindlæg kommer vi hele vejen rundt om powernaps. Hvad er det helt præcist, hvor lang tid er den perfekte powernap, er der forskellige fordele for børn og voksne, hvis de powernapper og til sidst får du opskriften på, hvordan du sørger for at få den mest optimale powernap.
Rigtig god læselyst!
Hvad er en powernap?
En powernap er en kort lur, som oftest tages midt på dagen. Tager du en powernap, falder du ikke i dyb søvn, men derimod får du lige præcis nok søvn til at samle energi, så du kan være frisk og oftest også mere effektiv til resten af dagens arbejde.
En powernap må absolut ikke forveksles med det danske ord ’middagslur’. En middagslur varer en del længere end en powernap, og derfor har de heller ikke samme virkning.
Det vigtige ved en powernap er nemlig at finde balancen mellem at sove lige præcis længe nok til, at man føler sig mere frisk og energisk, når man vågner.
Ved en powernap afbryder vi nemlig vores søvncyklus i det lette søvnstadie, inden at vi går ind i den dybe søvn. Og netop fordi den afbrydes i det lette søvnstadie, vil man føle sig mere frisk efter en powernap.
Hvor lang tid varer den perfekter powernap?
Eksperterne ikke altid helt enige om, hvor lang tid den perfekte powernap varer. Er 10 eller 15 minutter nok, eller skal den i stedet være 20 minutter? Alles søvnmønster og søvnrytmer er jo forskellige, så det kan også være vanskeligt at finde et universelt tidsrum, der fungerer for alle.
Til gengæld er der dog bred enighed om, den øvre grænse for længden af en powernap. En powernap må nemlig helst ikke vare mere end 20 minutter, da du efter de 20 minutter vil begynde at gå ind i den dybe søvn.
Vågner du fra den dybe søvn, frem for den lette søvn eller drømmesøvnen, vil du i stedet føle dig groggy og måske endda mere træt, end da du lagde dig til at sove.
Tommelfingerreglen er derfor maksimalt at tage en powernap på 20 minutter, hvis du har brug for at lade batterierne op og få en mere effektiv dag.
Kræver en powernap noget særligt udstyr?
Mange tager en powernap i sofaen, og det er der intet i vejen med. En powernap kræver derfor ikke noget særligt udstyr, men det kræver som sådan intet specielt udstyr.
Dog skal det nævnes at for at få den mest effektive powernap, kan det være en god idé at tage den i sengen i soveværelset, hvor du alligevel sover om natten. På den måde ved du med sikkerhed, at du ligger godt og får den rette støtte – også selvom det bare er for maksimalt 20 minutter.
Bruger du sengen i soveværelset, er det altså lige meget, om der er tale om en elevationsseng, kontinentalseng eller en simpel boxmadras. Det vigtigste er, at den passer til dig, din krop og dit behov, så du undgår dårlige liggestøtter og smerter.
Fordele ved en powernap
At blive træt om eftermiddagen er ikke et tegn på, at du er ved at blive gammel og derfor trænger til en lur. Det er helt naturligt at føle sig træt og lidt energiforladt efter frokosten og ud på eftermiddagen, da der kroppen nemlig tager et helt naturligt dyk i energien på dette tidspunkt.
Derfor forholder det sig også sådan, at vi mennesker kan blive trætte i løbet af dagen og have brug for en lur, uanset hvilken alder vi har.
Børn og ældre er vant til og særdeles godt til at tage powernaps og også lidt længere lure. Her kunne de voksne faktisk tage ved lære og lytte mere til kroppens signaler.
Fordelene ved regelmæssigt at tage en powernap eller en lur er mange. Faktisk er de så gode, at mange sværger til hver dag at tage en powernap, hvis det er muligt.
Nedenfor vil vi komme ind på nogle af de fordele voksne og børn kan drage nytte af, hvis de begynder at tage eller allerede tager en powernap eller lur midt på dagen.
Fordele ved powernaps for voksne
Der findes mange fordele ved powernaps og lure, så egentlig er det bare om at komme i gang, hvis du gerne vil tage del i goderne.
For voksne kan en af de bedste fordele være, at powernaps er med til at nedsætte risikoen for sygdomme, heriblandt også stress. Når vi powernapper, giver vi samtidigt hjernen ro fra de mange indtryk, den får på daglig basis, og det er med til at styrke immunforsvaret.
At powernappe kan også give forbedret humør og hukommelse samt styrke andre af hjernes kognitive evner. Derudover hjælper powernaps os med at præstere bedre og være langt mere effektiv i resten af dagens arbejdsopgaver. Netop fordi vi giver hjernen og kroppen ro, giver vi også os selv mere energi.
Så føler du dig lidt dvask midt på dagen, er det altså om at lytte til signalerne og tage en lille lur.
Fordele ved powernaps for babyer og børn
Der ligger som sådan ikke nogen reel forskel i fordelene ved powernaps for din baby eller dit barn i forhold til de fordele, som voksne får.
Forskellen ligger dog i, at babyer og børn i højere grad har et større behov for søvn end voksne har, da det er i søvnen, de udvikler sig.
Ligesom hos voksne bliver barnets batterier og energi ladet op under søvnen. Derudover udvikles hjernen også meget under søvn sammen med immunsystemet, som derfor nedsætter risikoen for infektioner. Dette er blot nogle af de fordele, børn oplever ved powernaps – og hvis du vil vide mere har vi skrevet et andet blogindlæg om børns søvnbehov.
Kan du derfor mærke på dit barn, at han eller hun bliver trætte hen på eftermiddagen, er der altså intet forkert i at opfordre til en kort lur, så de kan blive mere friske igen.
Vi anbefaler her en kort lur, da varigheden af luren er afgørende for, om den får betydning for nattesøvnen. En kort lur burde ikke påvirke barnets nattesøvn, hvorimod en længere lur kan få kroppens indre sove-ur til at forskyde sig og dermed bliver nattesøvnen også forskudt fra det normale tidspunkt.
Sådan får du den perfekte og mest optimale powernap
Er du en af dem, som har svært ved bare sådan lige at tage en powernap? Måske har du svært ved at falde i søvn?
Bare rolig, der er råd for dit problem med at falde i søvn. Nedenfor får du her 3 gode råd, der giver dig opskriften på, hvordan du skaber og får den mest perfekte og optimale powernap, der virkelig batter!
1. Sæt en alarm
Vi har været inde på det før. En powernap bør maksimalt være 20 minutter, så du ikke går ind i det dybe søvnstadie. Derfor er det en rigtig god idé at sætte en alarm på din telefon eller vækkeur, så du netop undgår at sove i længere tid.
På den måde kan du også slappe mere af i din søvn velvidende, at alarmen nok skal vække dig, når de 20 minutter er gået.
2. Fjern alle forstyrrende lyde
Selvom en powernap kun varer 20 minutter, er det stadig rigeligt med tid til at udefra kommende apparater kan komme med lyde.
Derfor er rådet: Sluk for al forstyrrende elektronik. TV’et og radioen må ikke køre i baggrunden, og skal slås på lydløs. Du kan evt. bruge ørepropper, hvis du bor et meget lydt sted.
3. Luk øjnene
Det lyder jo meget nemt, men for mange kan det godt være svært helt at slippe dagens tankemylder. Luk øjnene, og forsøg at undgå tanker om pligter eller problemer. Når øjnene er lukkede, og du slapper helt af, vil søvnen falde lettere.
Heldigvis skal du kun sove i 20 minutter, så der er rigeligt med tid til at nå dagens andre pligter og opgaver.
Vil du have flere tips til at falde i søvn, kan du finde dem i vores blogindlæg, hvor du får 7 gode søvntips til hurtigere at falde i søvn.
Hos Delfin Sengecenter kan du få hjælp til at finde den rette seng til din powernap
Står du og mangler en seng, så du kan få den mest optimale powernap, men er du i tvivl om, hvilken seng du bør vælge, skal du ikke tøve med at kontakte os. Vi har mange års erfaring inden for alle typer senge, madrasser og sengetilbehør, så vi helt sikkert hjælpe dig godt på vej med at finde den perfekte seng til dit søvnbehov. Vi kan træffes på tlf. +45 56 14 55 33, på mailadressen [email protected]. Du har også muligheden for at udfylde vores kontaktformular, hvis du har nogle former for spørgsmål til vores produkter. Vi bestræber os på altid at vende hurtigst muligt tilbage.